Skrevet til Tölt Juli 2008:

Gå til oversigt over alle artikler om hesteavl

Gå til forsiden af www.ishest.dk

 

 Humlebien

Stort set alle har hørt historien om humlebien, også kaldet brombassen, hvis vinger ikke er store nok til at kunne bære dens kropsvægt, men som frejdigt flyver rundt, fordi den heldigvis ikke ved, at den matematisk set ikke burde kunne flyve. Denne historie var det første jeg kom til at tænke på, da hoppen Lukka frá Stóra-Vatnsskarði fik sin superkåring ved kåringen på Hella på Island, der sluttede 30. maj 2008.

Den 7-årige hoppe Lukka frá Stóra-Vatnsskarði er med en totalkåring på 8,86 nu den højest bedømte islandske hest nogensinde. Her er hendes kåring:

IS2001257651 Lukka frá Stóra-Vatnsskarði
Farve: 1540 Rød med stjerne og snip
Avler: Benedikt Benediktsson
Heste ejer: Benedikt G Benediktsson
F: IS1998157658 Gjafar frá Stóra-Vatnsskarði
Ff: IS1991157652 Blakkur frá Stóra-Vatnsskarði
Fm: IS1988257383 Gola frá Stóra-Vatnsskarði
M: IS1983257037 Freisting frá Stóra-Vatnsskarði
Mf: IS1969165555 Fákur frá Akureyri
Mm: IS1969257650 Lísa frá Stóra-Vatnsskarði
Mål: 141 - 139 - 64 - 144 - 27,5 - 18,0
Hovlængde: Ve. forben: 8,5 - Ve. bagben: 7,7
Bygning: 8,0 - 9,0 - 8,0 - 8,5 - 8,0 - 7,5 - 9,0 - 8,0 = 8,46
Rideegenskaber: 9,5 - 9,0 - 8,0 - 9,0 - 9,5 - 9,5 - 7,5 = 9,13
Total karakter: 8,86
Arbejdstempo Tölt: 9,0 Arbejds galop: 8,0
Rytter: Þórður Þorgeirsson

Positionen som verdens højest kårede islænder overtager hun fra Rauðhetta frá Kirkjubæ, der i 1994 opnåede 8,40-9,23=8,81. I parentes bemærket er Rauðhetta’s kåring opnået på et tidspunkt, hvor både bygning og rideegenskaber talte med 50% i modsætning til i dag, hvor det bygning vægtes med 40% og rideegenskaber med 60%. Rauðhetta havde således haft en totalkåring på 8,90 med 40/60 vægtning.

Men dette ændrer ikke ved, at Lukka nu er verdens højest kårede islænder. Og sikke en drømmekåring – her er det vist på sin plads at bruge den ellers forslidte og ofte i salgssammenhæng misbrugte frase ”4-gænger med pas”. Allerede som 5-åring fik Lukka en kåring på 8,34 og sidste år som 6-åring opnåede hun 8,61, så der er ikke tale om en hest, der først er blevet god efter mange års træning, men om et ægte naturtalent.

Nu skulle man jo tro, at sådan en fænomenal hoppe har en superspændende afstamning. Men nej, det kan man vist næppe kalde det. Men ligesom humlebien ”ved” denne hoppe tilsyneladende ikke, at hun med hendes gener og afstamning ikke burde kunne være så exceptionelt god.

Lukka er en hjemmeavlet hest med forfædre og mødre fra fødegården Stóra-Vatnsskarði mange generationer tilbage, krydret med nogle enkelte udmærkede og godt kårede hingste udefra lidt længere tilbage i afstamningen. Nedenfor er hendes afstamning i 3 generationer med angivelse af bedste kåring, kåringsland og kåringsår:

F: Gjafar frá Stóra-Vatnsskarði, kåret 8,15-6,54=7,19 GB/2005
FF: Blakkur frá Stóra-Vatnsskarði, kåret 7,83-7,91=7,87 IS/1997, 9,0 for tölt
FFF: Platon frá Sauðárkróki, kåret 8,03-8,14=8,08 IS/1990, 1. præmie for afkom 2000.
FFM: Sandra frá Stóra-Vatnsskarði, kåret 8,13-7,53=7,83 IS/1992
FM: Gola frá Stóra-Vatnsskarði, kåret 8,08-7,51=7,79 IS/1994
FMF: Tvistur frá Krithóli, kåret 8,08-8,33=8,20
FMM: Gjósta frá Stóra-Vatnsskarði, kåret 7,75-8,14=7,95 IS/1987
M: Freisting frá Stóra-Vatnsskarði, kåret 7,71-7,67=7,69 IS/1989
MF: Fákur 807 frá Akureyri, kåret 7,90-8,25=8,08, 1. præmie for afkom 1982
MFF Eyfirðingur 654 frá Akureyri, kåret 7,90-8,22=8,06 IS/1969
MFM: Gríma frá Akureyri, ukåret
MM: Lísa frá Stóra-Vatnsskarði, ukåret
MMF: Skuggablakkur frá Stóra-Vatnsskarði, ukåret
MMM Fjöður frá Stóra-Vatnsskarði, ukåret

Lukka´s far Gjafar er kåret i England i 2005, og hans meget lave rideegenskaber skal måske nok tages med et gran salt, da han ikke er fremvist af en kendt rytter og der ved denne kåring blev fremvist en del heste af deres formentlig temmelig uerfarne ejere, og med meget lave rideegenskaber som resultat.

Når man kigger på denne afstamning er det ikke just superheste, der er tale om i de første led af afstamningen. En stor del af hestene fra fødegården Stóra-Vatnsskarði er kårede, men ingen har dog meget høje kåringer. I 2. led finder man Fákur 807 frá Akureyri, der var en god hingst i 70’erne og 80’erne og har 1. præmie både som individ og for afkom, men Fákur er dog ikke en hingst, der har sat sig dybe spor i avlen på Island. Fákur´s far Eyfirðingur 654 frá Akureyri var dog en meget god og lovende avlshingst, som desværre døde i en ung alder, vistnok i 1970 eller 1971. Eyfirðingur’s avlsresultater fra nogle få årgange var meget imponerende og der er næppe tvivl om, at havde han levet længere, så havde han haft en høj status som avlshingst, ikke usandsynligt på samme niveau som jævnaldrende Sörli 653 frá Sauðárkróki. Hvis man hurtigt skal nævne et par kendte heste, som er efterkommere af Eyfirðingur 654 kan fremhæves Hrafnhetta 3791 frá Sauðárkróki, der har ærespræmie og er mor til ærespræmiehingsten Kjarval 1025 frá Sauðárkróki. Dernæst er er det værd at nævne hoppen Perla 4119 frá Reykjum, der har 1. præmie for afkom og er mor til ærespræmiehoppen Krafla 5649 frá Sauðárkróki og hingsten Kveikur frá Miðsitju, der har 1. præmie for afkom. I dansk avl kender vi også lidt til Eyfirðingur 654, idet Merkúr frá Miðsitju også er søn af ovennævnte Perla 4119.

I 3. led i Lukka’s afstamning finder man hingsten Platon frá Sauðárkróki, der har 1. præmie for afkom og har avlet en del gode heste, især gode töltere og 4-gængere. I Platon’s afstamning findes ærespræmiehingste såsom Hrafn 802 frá Holtsmúla og Þáttur 722 frá Kirkjubæ, men så er vi ude i 5. led i forhold til Lukka. Ligeledes er der i 3. led hingsten Tvistur frá Krithóli, der aldrig er afkomskåret, men som faktisk har avlet en del rigtig gode ride- og konkurrenceheste. Med en relativt ukendt afstamning har Tvistur aldrig haft en chance afkomskåringsmæssigt, da der afkomskåres efter BLUP systemet på Island.

Alt i alt minder denne beskrivelse meget om den, jeg engang tidligere skrev i en artikel om Islands måske bedste avlshingst nogensinde Hrafn 802 frá Holtsmúla - at der ikke er tale om en særligt spændende afstamning, men at der er enkelte gode heste et stykke tilbage i afstamningen.

Det er denne slags historier, der gør det ekstra spændende at avle heste!

Rolf Olsen